This website uses cookies to ensure you get the best experience. Learn more
Willis Towers Watson

Skaderådgiver

Du er en dygtig skaderådgiver indenfor tab af erhvervsevne og kritisk sygdom, eller måske er du socialrådgiver der har kompetencer indenfor skaderådgivning ved tab af erhvervsevne, kritisk sygdomsdiagnose eller død før pensionsalderen. 

Vi søger en skaderådgiver til vores Claims Team. Teamet er et af i alt fem teams under vores korps af forsikringsspecialister i ’Placement’ afdelingen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores nuværende dygtige socialrådgiver og øvrige specialkompetencer på personforsikringsområdet. 

Som medarbejder i Claims Team har du ansvar for at formidle uvildig rådgivning inden for firmapensionsområdet, herunder forsikringsbetingelser relateret til:

  • Længerevarende sygemelding
  • Tab af erhvervsevne
  • Kritisk sygdom
  • Dødsfald
  • Behandlingsforsikringer/sundhedsforsikring

Du skal varetage rådgivning over for både arbejdsgiveren og medarbejderne i de virksomheder, der får deres pensionsordninger serviceret af os. Derudover er du den person, som den skadelidte møder i telefonen, når der er behov for rådgivning. Det er derfor en fordel, hvis du har beskæftiget dig med skadebe-handling enten hos en forsikringsmægler eller i et pensionsselskab.

Hvis du søger som socialrådgiver, er det en forudsætning, at du har et indgående kendskab til sygedagpengelovgivningen og kan rådgive kompetent og fyldestgørende overfor både den enkelte skaderamte person som arbejdsgiveren i situationer som langvarig sygdom, fleksjob, jobafklaring, førtidspension med videre. 

Om dig

  • Erfaring med skadebehandling fx fra et pensionsselskab
  • Evt. uddannet socialrådgiver med solid erfaring inden for sygedagpengeområdet 
  • Du besidder forståelse for en skaderamt medarbejders sårbare situation og kan håndtere flere forskellige sæt forsikringsbetingelser, da vi rådgiver om mange udbyderes forskellige løsninger 
  • Holdspiller, der arbejder struktureret med både mennesker og data og trives i et travlt og positivt miljø

Vi tilbyder

Willis Towers Watson er en virksomhed, der råder over landets største koncentration af fagspecialister inden for risikorådgivning. Vi er stolte af at kunne sige, at vi er med til at drive udviklingen af nye tiltag og produkter -både i eget regi og som sparringspartner for såvel forsikrings- og pensionsselskaber som pensionskasser med flere. Vi yder hver dag rådgivning til både beslutningstagere og medarbejdere, og vi forsøger konstant at være på forkant i relation til at udvikle ydelser og produkter, som vores kunder kan have glæde af.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og derfor kan du forvente at blive en del af en virksomhed, hvor der er en positiv ånd og en uformel omgangstone. Vi har samtidig en rimelig fleksibel arbejdstid, der giver dig optimale muligheder for at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv.

Equal Opportunity Employer

WILLIS TOWERS WATSON leverer proaktiv risikorådgivning, der skaber trygge rammer for dansk erhvervsliv. Vi tilbyder et uafhængigt og helhedsorienteret syn på risici med udgangspunkt i den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Vi skaber sammenhængende forsikrings- og pensionsløsninger, så virksomheden forebygger tab, får de bedste forudsætninger for vækst og kommer til at stå stærkere i konkurrencen om de største talenter. Willis Towers Watson har mere end 30 års erfaring på det danske marked og er Danmarks største, uvildige rådgiver inden for forsikring, pension og risikostyring. Vi er ca. 400 medarbejdere i Danmark – og mere end 45.000 kolleger i hele verden.
 

Apply Now

Share this